Bracco Italiano : Ædel italiener - jægerens og familiens intelligente ven.
RACEPORTRÆT BRACCO ITALIANO – den travende italiener
Tekst: Gitte og John Finnich Pedersen
Bracco italiano er en meget gammel italiensk hunderace, som kan spores tilbage til omkring år 1.400. Det er en jagthund, som i sin oprindelige form blev brugt til at paralysere fuglevildt, således at datidens jægere kunne fange fuglene ved at lægge et net over dem. Det vil sige, at hovedsigtet ved jagt med stående, som vi kender det idag, allerede blev udviklet blev udviklet i sin grundform længe før der kom skydevåben. Bracco italiano er faktisk grundstammen til de senere udviklede kontinentale stående jagthunde og er således forfader til bl.a. tysk kort- og ruhåret, weimaraner, vizla med flere. Trav som adelsmærke Det specielle ved bracco italiano er måden, den søger på. Den er oprindelig fra det nordlige Italien omkring PO-sletten, hvor de store åbne terræner er temmelig bløde. For at mindske risikoen for at hunden synker i mudderet under søg, har man fremavlet meget store poter på racen. Endvidere har man tilstræbt, at braccoen søger i trav frem for galop, hvilket er et af racens adelsmærker og karakteristika. Når den traver i stedet for at galopere, mindsker man også risikoen for, at den synker i – og det giver hunden stor udholdenhed under jagt. Farten i trav er stort set den samme, som andre hunderacer i samme størrelse kan opnå i galop. En Bracco Italiano er en rigtig dygtig og lidt anderledes stående jagthund.
Vel modtaget i Danmark Racen var ved at uddø omkring 1920, men en storstilet indsats fra hundeelsker, jæger og international udstillings- og markprøve- dommer Paolo Ciceri fik genoprettet en rigtig god bestand. I dag er racen ret udbredt i Italien, hvor den næsten udelukkende holdes som jagthund. Racen kom første gang til Norden i begyndelsen af 1990’erne – importeret til Danmark af Gitte og John Finnich Pedersen, Kennel Olympos, der også var de første, som startede et succesfuldt opdræt her i landet. Den har siden spredt sig fra Danmark til de øvrige nordiske lande og er i dag repræsenteret med relativt gode bestande i samtlige nordiske lande. Det er ikke en hund, man møder på hvert gadehjørne – der findes formentlig færre end 100 eksemplarer i Danmark. Bracco’en er blevet vel modtaget som ny race både på markprøver, til praktisk jagt og i udstillingsringen. Inden for de første 10 år i Danmark opnåede racen at være grundlag for årets opdrætter én gang og årets udstillingshund af samtlige racer to gange i DKK-regi. Blød i temperamentet - selvstændig Braccoen har et herligt temperament og er en meget elsket familiehund, men er måske en smule blød i forhold til det temperament, som nogle jægere ønsker sig. Det betyder også, at den i særdeleshed trænes gennem motivation frem for med magt. Den har meget naturlig jagt i sig og elsker spontant at løbe rundt med diverse genstande i munden. Racen kan imidlertid være lidt stædig, så ejerens tålmodighed bliver somme tider sat på prøve, hvis braccoen skal lære noget, som den ikke selv synes er vældig sjovt. Ingen byhund Braccoen elsker sin ejer og holder af at gøre noget sammen med familien. Den har naturligvis brug for motion og er ikke egnet som byhund i en lejlighed på fjerde sal. I stuen hos familien er den rolig, især når den i løbet af dagen har haft mulighed for at blive udfordret både fysisk og mentalt. Det er en meget intelligent hund, som altid ved, hvad der sker i familien. Rigtig mange af eksemplarerne udtrykker både ”glæde og sorg”. De elsker at lege til langt op i pensionisttilværelsen. De integrerer sig fortrinligt med familievanerne og er børnevenlige.
FAKTA OM BRACCO ITALIANO BEHOV Mulighed for dagligt at bevæge sig frit udendørs på rigelig plads. Mentalt stimulerende beskæftigelse – gerne jagtrelateret. God kontakt til familien. TEMPERAMENT Energisk og aktiv – men rolig indendørs. Besidder et veludviklet jagtinstinkt. Venlig, social og tilpasningsdygtig. STØRRELSE Hanner: 58–67 cm, tæver: 55–62 cm PELS Pelsen er kort, tæt og glansfuld – mere fin og kort på hovedet, på ørerne, på forsiden af benene og på poterne. Kræver ikke megen pelspleje – en daglig overtørring med et fugtigt vaskeskind fjerner løse hår. De meget store, tynde og foldede ører skal holdes rene for at undgå infektion. FARVER Hvid. Hvid med orange, ravfarvede eller kastanjebrune aftegninger. Hvid, spættet med lys orange. Hvid, spættet med kastanjebrunt. TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING Den har en god opfattelsesevne, er samarbejdsvillig, lærenem og let at opdrage. Skift ofte træningsmiljø og belønninger - den er glad for at apportere. Vær venlig og konsekvent. Ethvert tilløb til hårdhed vil hunden besvare med indædt stædighed og den vil ikke kunne forstå det !
Bracco italianoens bevægelser er ekstremt flydende og flotte. Den egenskab har sammen med velbyggede hunde bragt racen stor respekt i udstillingsringen. Braccoen er en ganske sund race og har ingen generelle sygdomme. Men som andre storbrystede hunde skal man være observant på mavedrejninger.