Raceportræt af Cao De Agua Portuguese - Den Portugisiske Vandhund Tekst af Sian Wilstrup På Portugals kyst syd for Lissabon og på Algarve kysten var hunden, som hjælper for fiskerne så højt værdsat, at den blev medregnet som fuld person ved fordeling af fangsten. Den kloge, robuste, vandhund og fremragende svømmer hjalp med til at hive nettene og bådene ind, dykkede efter undslupne fisk og apporterede alt, som var faldet i vandet, men ikke hørte til dér, inklusive skibbrudne. I høj sø tjente den som budbringer mellem bådene. Kort sagt var den indtil for få år siden en uundværlig hjælper for de søfarende portugisere. Med dem rejste den over hele verden, også i Nordamerika. Derfor er den antagelse, at alle pjuskhårede vandhunde, pudler og nogle retrievere stammer fra den, nok ikke helt forkert. Det er en sjov og meget intelligent hund, der med sit pjuskede udseende og charmerende temperament, får de fleste hundevenlige hjerter til at banke. Men det er ikke kun en blid og blød race, der totalt underkaster sig alt og alle, den portugisiske vandhund kan også være en viljestærk og beslutsom hund.
Under arbejde eller leg tager den portugisiske vandhund ikke altid en kommando for en selvfølge, hvis den selv synes at situationen er en anden. Man bliver nød til at lokke den til at tænke det rigtige, - man kan ikke tvinge den på bedre tanker. I mellemtiden har teknikken afløst den trofaste firbenede, men man har dog ikke ladet den uddø. I USA findes der en klub (Baseball Aquatic Retrieval Korps B.A.R.K.), hvor en gruppe af portugisiske vandhunde og deres ejere arbejder med at hente "home run" bolde for San Francisco Giants i weekenderne!
Cao de Agua er takket være sin høje intelligens og sit omgængelige væsen en populær hus- og familiehund, som let lader sig opdrage. Den har en glad og børnevenlig karakter. Den portugisiske vandhund har stadig en stor passion for vand, og den er meget glad for at apportere og bære på ting. Det er en intelligent hund, som har brug for meget motion og meningsfyldt aktivering - helst noget, der har med vand at gøre. Overfor fremmede kan den være reserveret. Den er en vagtsom race, som dog på ingen måder er skarp. Som lille hvalp er det nødvendigt at man træner den i at være alene hjemme. Den kan lære det ligeså godt som andre hunde, men den skal helst ikke være alene alt for mange timer hver dag. En Cao de Agua er ikke egnet til at gå i kennel – den foretrækker at leve med sin familie inden døre. Hvis den portugisiske vandhund er ude og ejeren inde, vil den næsten helt sikkert begynde at kradse og ødelægge yderdøren. Det er ikke fordi den ikke bryder sig om ude livet – tværtimod, den springer fornøjet rundt i sol, regn, sne og blæst, men det er så længe ejeren er med. Hele dens liv er centreret omkring dens ejere.
Den portugisiske vandhund elsker at have masser af legetøj, og gerne i en kasse hvor den selv kan finde tingene frem. Bamser – jo større jo bedre – og andre tøjdyr med ”piv” indeni, er dens favoritter. Det er helt almindeligt, at en Cao de Agua konstant bærer rundt på sine ”skatte” og selvom man for eksempel siger til den at tingene ikke skal med ud i haven, så gør den det alligevel. Når der kommer gæster eller når man selv kommer hjem, bliver man hilst velkommen af en hund med et eller andet stykke legetøj i munden. Ofte får man lov at røre ved det ”fine” legetøj, men andre gange skal man blot beundre det, mens hunden viser det frem. Cao de Agua blev allerede af fiskerne klippet på denne måde: Pelsen på forbenene skulle beskytte hunden når den kravlede op fra vandet og over rælingen. Den store pels på hele frontpartiet var med til at beskytte de indre organer, og i hovedet klippede man kun næse partiet frit, da øjne og ører ligeledes er beskyttet af den naturlige pels mængde. Til gengæld var det meget kortklippede bagparti og halen frigjort for modstand i vandet og hunden kunne frit bevæge sig med en anselig fremdrift. Også når den portugisiske vandhund dykker (helt ned til 4 meter) er det vigtigt med fri bevægelse og en stærk muskulatur. I Portugal afholder man stadig disse vandprøver for at bevare den portugisiske vandhunds naturlige apporterende instinkter og glæde ved havvandet, og det forventes at vandprøverne også vil komme til Scandinavien og Holland i nær fremtid.
Der findes to slags pels: den krøllede og den bølgede. De mest almindelige farver er sort eller brun, med eller uden hvide aftegninger. Cao de Agua er en middelstor hund, Højde: Hunkøn: 43–52 cm, Hankøn: 50–57 cm Vægt: Hunkøn: 15,9–22,7 kg, Hankøn: 19,1–27,3 kg Når Cao de Agua udstilles i et FCI-land, fremstilles den i den originale ”løve-klip”. I USA (der er udenfor FCI) er det dog meget almindeligt at udstille Cao de Agua i en såkaldt ”retriver-klip”, som er en ganske almindelig og praktisk frisure for de mange familie hunde der ikke kommer på udstillingerne. Man bør være forberedt på, at ens liv ændre sig en hel del efter man har udvidet familien med en portugisisk vandhund. Den behøver masser af socialisering og gode oplevelser med mennesker, mens den er hvalp. Efterhånden som en Cao de Agua vokser til og bliver rigtig voksen, falder den også til ro og bliver en sand fryd at leve sammen med. Alle de unoder og skarnstreger den end måtte have forvoldt sin familie som hvalp, bliver pludseligt noget der hørte fortiden til og man forstår slet ikke, at det er den samme hund. Den portugisiske vandhunds ejer bør være vant til hunde og aktiv. Racen kan være svær at få fat på i Danmark og må måske importeres.