Det siges at denne race blev brugt da Engelsk Setter blev skabt. Setteren blev senere krydset tilbage til hunde i Picardie for at skabe denne race som første gang blev dokumenteret i 1870`erne. Da racen var ved at uddø i starten af 1900´tallet,var der nogle meget dedikerede Picard folk der lagde et stort stykke arbejde med at få racen op at stå igen. Her kom Setteren ind.(og den fornægter sig ikke).
Den bruges især som vandhund til at gøre stand for og apportere snepper. Helt oprindelig mener man, at racen stammer fra Chien dÓysell en nu uddød race, men det er langt tilbage i tiden, ca.1400 tallet.
Den er meget udholdende, men er alligevel godt tilfreds med moderat motion. Pelsen er fyldig med faner på ører ben og hale, og så har den smukke ravfarvede øjne. Hunden skal være gråmaleret med brun. Det er en modig hund som går gennem alt. Den er meget legesyg, en smule insisterende, men rimelig nem og så elsker den børn.
Der er ikke ret mange Epagnuel Picard, der bliver faktisk kun født mellem 50 og 70 hvalpe om året. Køber man en tæve er man forpligtet til at avle mindst et kuld. Endvidere kan siges at hunden er 55-60 cm. i skulderhøjde og vejer 20-25 kg.