Raceportræt af Perro de Agua Español (Spansk Vandhund)
Tekst af: Anna Andersen, kontaktperson for racen. ([email protected].)
Tekst af: Anna Andersen, kontaktperson for racen. ([email protected].)
PDAE er en forkortelse for racen Perro de Agua Español, der i Danmark kaldes Spansk Vandhund.
Helhedsindtryk: En rustik hund, en anelse længere end højden, i profil rektangulær. Muskuløs og atletisk pga. sit arbejde og høje aktivitetsniveau. Veludviklet syns-, lugte- og høresans.
Højde: Hanner 44-50 cm, Tæver 40-46 cm
Vægt: Hanner 18-22 kg, Tæver 14-18 kg
Historie og egenskaber: Racen stammer fra Spanien og er en mellemstor hund, som på trods af sin størrelse og nuttede udseende, er en robust og alsidig brugshund.
Historisk set har racen udført mange forskellige opgaver og den beskrives første gang i litteraturen 1110 e.kr., hvor racen har optrådt under navne som perro turco andaluz, laneto, perro de lanas, patero og perro de agua Español.
Inde i landet blev PDAE typisk brugt som hyrdehund for geder, får og kvæg. Dette kræver en stærk, enormt udholdende hund, der kan arbejde selvstændigt og under ekstreme vejrforhold. Disse hunde blev kun klippet en gang årligt, samtidig, da pelsen skulle beskytte mod sol, regn, varme og kulde.
Nord på og langs kysten var PDAE typisk fiskernes hund. Hunden sprang i vandet og svømmede til og fra kysten med skibets reb og hentede derudover fisk i vandet og hvis fiskerne tabte noget (de kan dykke ned til 6 meters dybde).
Begge typer menes at have været brugt til jagt udenfor sæsonen, da bønderne og fiskerne ikke havde råd til de noget dyrere jagthunde. Dette er helt sikkert årsag til, at racen i dag besidder så mange forskellige arbejdsegenskaber.
I minerne Cuenca Minera del Guadioto (Sierro Morena) menes racen at have været brugt til beskyttelse af muldyrenes minetransporter, vagthund samt rottehund. Pelsen var lang og urørt på disse hunde, da den gav optimal beskyttelse mod det varme og fugtige klima i minen og forhindrede sol-blindhed.
Højde: Hanner 44-50 cm, Tæver 40-46 cm
Vægt: Hanner 18-22 kg, Tæver 14-18 kg
Historie og egenskaber: Racen stammer fra Spanien og er en mellemstor hund, som på trods af sin størrelse og nuttede udseende, er en robust og alsidig brugshund.
Historisk set har racen udført mange forskellige opgaver og den beskrives første gang i litteraturen 1110 e.kr., hvor racen har optrådt under navne som perro turco andaluz, laneto, perro de lanas, patero og perro de agua Español.
Inde i landet blev PDAE typisk brugt som hyrdehund for geder, får og kvæg. Dette kræver en stærk, enormt udholdende hund, der kan arbejde selvstændigt og under ekstreme vejrforhold. Disse hunde blev kun klippet en gang årligt, samtidig, da pelsen skulle beskytte mod sol, regn, varme og kulde.
Nord på og langs kysten var PDAE typisk fiskernes hund. Hunden sprang i vandet og svømmede til og fra kysten med skibets reb og hentede derudover fisk i vandet og hvis fiskerne tabte noget (de kan dykke ned til 6 meters dybde).
Begge typer menes at have været brugt til jagt udenfor sæsonen, da bønderne og fiskerne ikke havde råd til de noget dyrere jagthunde. Dette er helt sikkert årsag til, at racen i dag besidder så mange forskellige arbejdsegenskaber.
I minerne Cuenca Minera del Guadioto (Sierro Morena) menes racen at have været brugt til beskyttelse af muldyrenes minetransporter, vagthund samt rottehund. Pelsen var lang og urørt på disse hunde, da den gav optimal beskyttelse mod det varme og fugtige klima i minen og forhindrede sol-blindhed.
|
|
I dag er de forskellige typer/linier blandede og hvalpene kan derfor falde ud til de forskellige typer med mere eller mindre hyrdeinstinkt, vandglæde og apporterede egenskaber, etc.
Racen er som beskrevet, meget alsidig og bliver i Spanien brugt inden for lydighed og brugsarbejde som eftersøgnings-, service-, narko- og bombehunde i politiet.
I USA benyttes racen i agility, hoopers, frisbee, caniscross, dog diving, flyball osv. De elsker fysisk aktivitet, men deres høje intelligens skal også stimuleres, da de ellers selv finder på unoder og kan udvikle destruktiv adfærd.
Karakter og temperament: En PDAE er en charmerende, sjov, INTELLIGENT, loyal, trofast, lydig, livlig, hårdtarbejdende og vagtsom hund, der på grund af sin ekstraordinære forståelse, har en stor evne til at indlære. Altså en rigtig god familie- og brugshund.
Som ved de fleste andre racer, følger der også udfordringer med. Her kan nævnes hyrdning, reserveret adfærd og/eller bevogtning af eget territorium. Disse egenskaber er fremavlet og har en praktisk funktion på landet (i Spanien), men kan give udfordringer her i DK, især i byerne og i travle børnefamilier.
Da det er en brugsrace, kan den pga. intelligens og til tider særprægede adfærd, være en stor udfordring for førstegangsejere. Den kræver at man er konsekvent og tydelighed i håndteringen/opdragelsen. Dette skal IKKE forstås som en hård tilgang, men blot, at der er forudsigelighed og tydelige grænser og forventninger.
PDAE misforstås ofte, af folk uden kendskab til racen, som værende usikker/bange, når den trækker sig fra situationer/personer. Det er den, som udgangspunkt, ikke. Den vælger blot fra, da den ofte ikke ønsker kontakten med andre hunde eller mennesker. Deres flok (familien) er det vigtigste i deres liv og de vil typisk udse sig en voksen i familien, som de knytter et tæt bånd til.
Socialisering fra hvalp er utrolig vigtigt. Det er ejerens vigtigste og fornemmeste opgave. Hvalpen skal opleve alt, fra nye mennesker, andre hunde, larmende biler, togstationer, hvalpetræning osv. Selvfølgelig i små doser og i et tempo, hvor den kan være med. En PDAE har stort behov for/glæde af at observerer og se ting an fra sidelinjen. Hvad en PDAE oplever som hvalp vil den møde med genkendelighed som voksen.
Pels: Pelsen fremstår rustik, naturlig krøllet og ulden fra top til tå. Når pelsen vokser, på den voksne hund, vil den naturligt danne stramme snore, med spidse ender. Pelsens rustikke look bør ikke spoleres med et ”pudset og poleret” udseende. Vandhunden er en brugshund, og pelsen er designet til, at modstå alt slags vejr. Stor og tyk pels til at beskytte mod kulde og myg i de spanske bjerge. Kort klip kan være praktisk i brug som hyrdehund eller vandapporterende jagthund, da det kan gøre det lettere at bevæge sig rundt i den vilde natur, både på land og i vand. Der er i racen varianter i pelsen med og uden underuld.
Racen er i farverne sort, hvid og brun. Ensfarvet eller hvid med brune eller sorte aftegn.
Farverne trefarvet, Black and Tan og Tan er ikke tilladt.
Racen er tilladt med stumphale.
Pleje: Pelsen skal IKKE børstes og heller ikke holdes lang, hvis man vil følge racens standard. At man ikke børster, betyder ikke, at der ikke er pelspleje, man bruger blot sine hænder. Krøllerne på den udvoksede hund deles med fingrene og evt. underuld kan plukkes af.
Hvalpe klippes med maskine første gang ved 4-5 måneders alderen. Hvalpepelsen filtrer og anbefales derfor klippet med et par måneders mellemrum.
Efter hunden er fyldt ca. 2 år, har den skiftet hvalpepelsen til voksenpels, og den vil kunne gå længere imellem klipningerne og kan man nyde den naturlige rustikke pels.
Pelsens længde afhænger af ejerens præference og de fleste familiehunde klippes 3-5 gange årligt. Hvis hunden udstilles, klippes den typisk 1-2 gange årligt, da bedømmelse af pelskvaliteten på den voksne hund kræver, at dommeren kan se pelsens struktur.
|
|
|
|